Livsværk har ry for at skabe nærværende og varme koncertoplevelser. Når vi synger, fortæller vi historier; både dem, der allerede er skrevet ind i sangene, og dem, der opstår i øjeblikket gennem improvisation.
Vi har særlig erfaring og stor glæde ved dobbeltkoncerter med andre kor. I disse koncerter optræder vi både med vores eget repertoire og i fællesskab med det andet kor, hvilket giver publikum en varieret og levende koncertform med plads til både forskellighed og samklang