Musikalsk engagement
Du har en god sangstemme, lyst til at udvikle dig og mod på at arbejde selvstændigt med din stemme mellem prøverne.
Koret Livsværk
Kunne du tænke dig at synge med i Livsværk? Vi er et ambitiøst korfællesskab med plads til både musikalsk udvikling, nærvær og stærke koncertoplevelser.

Livsværk består af engagerede sangere fra hele Nordjylland, der deler glæden ved korsang, fællesskab og musikalsk kvalitet. Vi arbejder målrettet med vores musik, men lægger lige så stor vægt på nærvær, ansvar og gode oplevelser sammen.
Du har en god sangstemme, lyst til at udvikle dig og mod på at arbejde selvstændigt med din stemme mellem prøverne.
Du møder velforberedt, bidrager positivt til fællesskabet og deltager aktivt i mindst ét af korets udvalg.
Den bedste måde at lære Livsværk at kende på er ved at deltage i en almindelig korprøve. Her oplever du stemningen, møder sangerne og får en fornemmelse af korets arbejde.
Efter den åbne prøve kan du blive inviteret til en optagelsesprøve med korlederen og nogle udvalgte medlemmer. Prøven handler om at finde den rigtige stemmegruppe og sikre et godt musikalsk match.




Vi er altid interesserede i at høre fra dygtige og engagerede sangere. Uanset om du er erfaren korsanger eller kommer med en anden musikalsk baggrund, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.